Hvad er Universiaden?

Formålet med universiade.dk er at sprede kendskabet til Universiaden. Siden er primært rettet imod atletik, men hvis du kommer fra en anden idræt og gerne vil vide mere, er du velkommen til at spørge.

Universiaden afholdes i ulige år og kaldes også for World Student Games. Faktisk er Universiaden, med op imod 10.000 deltagere (!!!), den 2. største sportsbegivenhed efter OL og bliver derfor med rette også kaldt OL for universitetsstuderende. Både sportsligt og oplevelsesmæssigt er det en helt unik oplevelse af olympiske dimensioner med åbningsceremoni, kæmpe arenaer og ligesindede idrætsudøvere fra hele verden.

I Danmark er universitetssport ikke specielt udbredt, da de fleste sportsgrene er organiseret i klubben i stedet for under universiteter. Men i mange andre lande i verden, hvor universitetssport er meget udbredt, er Universiaden en meget stor begivenhed.

Universiade 2015 i Sydkorea

I 2015 foregår Universiaden i Gwangju i Sydkorea 3-14 juli. Gwangju ligger ca. 300km syd for hovedstaden Seuol og ca 1,4 millioner indbyggere.

Turen er ikke finansieret af Dansk Atletik Forbund (DAF) og deltagerne skal således selv betale for turen til Rusland, samt kost og logi. Heldigvis er kost og logi meget billigt til Universiaden (omkring $40 pr døgn), så den klart største post er flyturen derover. Selvom DAF ikke betaler turen, så sørger DAF for at sende en holdleder og måske én eller flere trænere med på turen, til at støtte de aktive.

Konkurrence niveau

Specielt atletikken holder generelt et meget højt niveau. For eksempel kan det nævnes at Anaso Jobodwana vandt 100m og 200m i hhv. 10.10 og 20.00, 800m blev vundet af juniorverdensrekordholderen Nijel Amos og kvindernes længdespring blev vundet af Darya Klishina med 6,90m.

Selvom topniveauet er meget højt, ligger niveauet i atletik konkurrencerne lige under EM udendørs, men med masser af dybde i felterne. Hvis man har klaret kvalifikationskravet er der ingen fare for at falde igennem, men der er masser af international erfaring at hente.

Resultater

top